Indlæg om nye regler om syn og skøn (for advokater og klienter)

16. juni 2014

Pr. 1. juli 2014 træder nye regler om syn og skøn i kraft, som led i en revidering af retsplejelovens kapitel 19.

1. SPØRGETEMA
Hidtil har parterne skulle blive enige om ét skønstema, hvilket ikke sjældent har givet anledning til mange uformelle skriverier, processuelle indlæg og ikke mindst et stort tidsforbrug fra parternes advokater, til imødegåelse af modparters argumenter for at en bestemt formulering af et spørgsmål er relevant, eller til imødegåelse af hvorfor et bestemt spørgsmål ikke bør stilles til skønsmanden.

I de nye bestemmelser om syn og skøn, er der i vidt omfang gjort op med denne proces, idet hver part nu i udgangspunktet er givet adgang til at stille de spørgsmål man ønsker skønsmandens stillingtagen til, uanset om modparten er uenig heri.

Retten kan dog afvise spørgsmål der ligger uden for skønsmandens faglige kompetencer, udenfor hvad det konkrete syn og skøn er sat i verden for at belyse, som skønnes at være uden betydning for sagen, er ledende spørgsmål, eller som omhandler spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.

2. OVERSLAG
Som noget nyt skal den skønsmand der påtænkes udpeget, når han har modtaget spørgetemaet, til retten fremsende et overslag over omkostningerne ved syn og skøn og omkostningerne ved skønsmandens møde i retten, samt oplysning om hvornår skønrapport kan forventes at foreligge.

Parterne har herefter mulighed for at udtale sig herom, inden skønmanden bliver endelig udpeget i sagen.

3. OMKOSTNINGER
I henhold til fast praksis er det allerede sådan i dag, at ikke blot den part der begærer syn og skøn, men også dennes advokat, hæfter for omkostningerne overfor skønsmanden. Dette er nu udtrykkelig indføjet i lovteksten.

Det er endvidere indføjet, at modparten og dennes advokat overfor skønsmanden også hæfter for omkostningerne til skønsmanden, vedrørende de spørgsmål som kan henføres til modparten. Dette er reelt også fast praksis i dag, men bliver dog mere aktuelt, idet der ved de nye regler, jf. ovenfor under pkt. 1, er givet parterne friere rammer for at udforme sit ”eget” skønstema.

4. ANKESAGER
Som led i ændringen af retsplejeloven i øvrigt, er det endvidere vedtaget at mindstegrænsen for anke fra byret til landsret forhøjes fra kr. 10.000 til kr. 20.000.

Det er desuden vedtaget, at landsretten kan forhåndsafvise ankesager hvor der ikke udsigt er til at sagen vil få et andet indhold end i byretten. Bestemmelsen knytter sig særligt til et ønske om at hindre parter i at ”kreditanke”, hvorved betalingsforpligtelsen skubbes langt ud i fremtiden.

5. OPSUMMERING
Der er ingen tvivl om, at retsplejerådet ved de nye regler om syn og skøn, har villet imødegå det store tidsforbrug der for både parterne og retten, er forbundet med at skulle blive enige om et bestemt skønstema.

I praksis bliver det interessant at se, hvordan advokaterne og ikke mindst dommerne landet over, vil administrere de nye regler.

Reelt kan det vise sig at den tid og dermed for klienterne de økonomiske ressourcer, der er sparet på ikke at skulle slås om formuleringen af spørgetemaet, i stedet blot flyttes over på skønsmandens honorar, og en mere kompliceret efterfølgende proces, hvor parterne med hver sit spørgetema, og hver sin del af skønsrapporten, vil søge at gennemtrumfe egne synspunkter, eller forplumre modpartens anbringender.

Der er i hvert fald en risiko for, at afhjemlingen i retten, samt selve processen under sagens hovedforhandling, kan kompliceres i uønskelig grad. Dette lægger endvidere et større pres på den enkelte dommer, der skal forsøge at skabe overblik i hvad der i nogle tilfælde, vil være en jungle af spørgsmål og svar fra skønsmanden.

Giver nærværende artikel anledning til spørgsmål, eller har du eller din virksomhed et behov for at få nærmere oplysninger om de nye regler om syn og skøn, kan du kontakte advokat (L) Claus Winther Jensen på 79 25 30 07 eller cwj@lr-p.dk