Millionerstatning til revalideret maskinarbejder!

14. oktober 2016

En svær arbejdsskade tvang vores klient ud af sit job som maskinarbejder. Han bed smerterne i sig og arbejdede videre, men måtte give op efter nogle år. Han kunne ikke finde andet arbejde og blev sygemeldt. Efter revalidering er han nu uddannet misbrugsvejleder og arbejder som socialpædagog på 25 timer.

Nu skulle man bare sammenligne hans nye indtægt med den, han havde før skaden, for at se, hvor meget erhvervsevne han har tabt. Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen mente, at han kunne arbejde på fuld tid og til en højere timeløn. Derfor satte de den tabte erhvervsevne til 20 %.

Vi sikrede manden medhold i at:

1) Han ikke kan arbejde mere end 25 timer om ugen.

2) Han har overholdt sin tabsbegrænsningspligt ved at komme i nyt arbejde og ikke kan modregnes i sin erstatning.

Vi forventer, at en ny afgørelse vil fastsatte vores klients tabte erhvervsevne på 50 %. Og at han derfor vil få mere end 1 million kroner i ekstra erstatning.

Skal vi også sikre dig den korrekte erstatning?

Eller skal vi se på, hvordan du er stillet, hvis du får en arbejdsskade?

Kontakt Martin Laursen, der førte sagen
 

Vil du vide mere?

 

Martin Laursen
Advokat (H)

Tlf.: 79 25 30 45
Mail: ml@lrp.dk

LÆS MERE OM MARTIN