Må naboens træer genere?

29. november 2018

Må naboens træer genere?

Et spørgsmål om naboens træer kan enten være en sag der afgøres af hegnssynet, eller af domstolene.

Er træerne en del af et hegn mellem ejendommene, er det hegnssynet der afgør det.

Det samme er tilfældet i følgende tilfælde (uddrag af Hegnsloven)

§ 19 Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i skellinien.

Stk. 3 Grene, der på grund af alder, råd el.lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne

Altså, vokser de gennem hegnet, eller er meget lavthængende, må man selv beskære, mener man de er farlige, må man rette henvendelse til det kommunale hegnsyn.

For så vidt angår angår hegnssynet henvises til kommunens hjemmeside, der har en udførlig beskrivelse af, hvordan man rejser en sag).

 

Derimod står senere i loven:

Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til nabogrunden i større højde end i stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af domstolene.

 

Altså hvis der er høje – ”ikke farlige” - grene der rager ind over din grund fra naboen, eller hvis der for den sags skyld står et eller flere store træer på naboens grund, der efter din opfattelse skygger urimeligt meget for din grund, må du, hvis du ikke kan blive enige med din nabo, anlægge en retssag. Normalt vil du have retshjælpsdækning via din hus- og grundejerforsikring til en sådan sag.

Praksis viser, at det er meget svært at få fjernet træer, der alene skygger, men ikke rager ind over din grund, men hvis de rager ind over din grund, er chancen for at få den fældet/beskåret noget større. Som nævnt kan man ikke ”slå svaret op i en lov”, men man må se på, hvad de forskellige domme lægger vægt på, og de er altid meget konkret begrundet. De, der giver medhold, lægger dog generelt vægt på, at der er tale om et ”typisk villakvarter”

 

Et eksempel på en dom:

 

 (Hovedresumé)

I et boligområde med villaer på store grunde med megen beplantning, herunder store træer, havde husejer H et stort egetræ tæt ved skellet ind til naboen, N. Træet havde også været stort, da N i 1997 flyttede ind. N og H havde siden jævnligt talt om egetræet, der generede N bl.a. ved at skygge på terrassen om formiddagen og mindske lysindfaldet i stuen, nedfald af kviste og mange agern. H havde beskåret træet efter ønske fra N, men i 2008 kontaktede N en advokat, idet N ønskede træet fældet. Under retssagen påstod N principalt H dømt til at fælde træet, som var mere end 50 år gammelt, subsidiært at beskære træet, således at den del af kronen, der overskred skellinjen, fjernedes, samt til løbende at holde træet beskåret, således at træets grene ikke overskred skellinjen. Landsretten fandt, at træet efter den sidste beskæring ikke medførte så væsentlige gener for N, at træet kunne kræves fældet. Der var imidlertid stadig gener, og N's subsidiære påstand blev herefter taget til følge, således at H tilpligtedes at beskære egetræet yderligere, også fremtidigt, således at ingen del af trækronen eller grene fra stammen overskred skellinjen ind mod N's ejendom.

 

 

En anden dom fra samme år og fra samme ret (vestre landsret) når til det modsatte resultat:

 

N2 havde i sin have omkring 1982/1983 og 4 år senere ca. 50 cm fra skellet plantet to birketræer og omkring 2004 plantet et asketræ, som hurtigt var blevet 8-10 meter højt. Blade fra træerne og raklerne fra birketræerne om foråret generede naboen, N1, der havde købt sit hus i 1995, idet han jævnligt måtte rense tagrender for at undgå stoppede nedløbsrør. N1 anlagde derfor sag mod N2 med påstand om, at træerne skulle beskæres til en højde af ikke over 2,5 meter, idet N1 gjorde gældende, at generne fra træerne var så betydelige, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. N1 fik ikke medhold, idet N1 ikke havde godtgjort, at generne fra de tre træer på nuværende tidspunkt var så væsentlige, at han kunne kræve træerne beskåret.

 

Retten begrundede sit resultat således:

Retten lægger til grund, at der på Michael Clemmensens(N2) grund mod syd, mod Jan Mortensgaards(N1) grund, er placeret to birketræer og et asketræ ca. ½ meter fra skel. Birketræerne er plantet i hhv. 1982/1983 og 1986/1987. Asketræet er plantet i 2003/2004. Michael Clemmensen flyttede ind i sin ejendom i 1978. Jan Mortensgaard flyttede ind i sin ejendom i 1995.

Retten finder det bevist, at Jan Mortensgaard har gener fra træerne, i form af at nedfald fra træerne lander på hans grund, herunder på hans tag og i hans tagrender, hvilket medfører, at han må rense tagrender oftere end normalt, at han må feje nedfaldet væk fra grunden, og at nedfaldet kan flyve ind ad hans vinduer, hvis de står åbne. Retten finder det ikke bevist, at Jan Mortensgaards gener i form af øget mosbevoksning på taget primært skyldes træerne på Michael Clemmensens grund, idet skønsmanden blandt andet har forklaret, at en af årsagerne til, at der i Danmark er kommet mere mos på tagene, er forøget kvælstofmængde i luften. Endelig finder retten det ikke bevist, at problemerne med, at træernes rødder vokser ind på Jan Mortensgaards grund og har knækket to sten langs plankeværket, primært skyldes træernes placering og højde, idet træernes rødder har været vokset ind under plankeværket i en længere årrække uden gener, og idet Jan Mortensgaard selv har taget noget jord af området ved plankeværket, og det efter skønsmandens forklaring ikke kan udelukkes, at det er denne jordfjernelse, der har medført, at rødderne har fundet nye veje, og generne er opstået herved. Det findes ikke bevist, at Jan Mortensgaard har gener i form af væsentlig skyggepåvirkning fra træerne.

Det er for så vidt forståeligt, at Jan Mortensgaard opfatter de bevislige følger af træernes placering som generende, da det medfører, at hans tagrender skal renses 1-2 gange mere end normalt, at der skal fejes mere på grunden mod nord, og at han ikke kan have vinduerne åbne i visse periode af året, men ud fra naboretlige grundsætninger findes de påberåbte gener ikke at burde karakteriseres som så betydelige og væsentlige, at det på nuværende tidspunkt kan medføre krav om en nedkapning af træerne i højden. Hertil bemærkes i øvrigt, at Jan Mortensgaard ved sit køb af ejendommen må have været bekendt med i hvert fald birketræerne, deres placering, højde og generne herfra. Derfor frifindes Michael Clemmensen.

Så er der en anden dom, der går modsat:

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at det ca. 25 meter høje poppeltræ kaster skygge i appellanternes have i en udstrækning, der indebærer, at der stort set ikke er sol i den sydvendte del af appellanternes have og på terrassen i sommerhalvåret i ca. 3-4 timer om eftermiddagen. Den herved forvoldte gene for appellanterne i form af skyggevirkning og manglende udnyttelsesmuligheder af haven findes at overstige, hvad appellanterne efter almindelige naboretlige regler skal tåle, når også henses til, at parternes ejendomme har karakter af almindelige parcelhuse med sædvanlige grundstørrelser.

Da landsretten ikke finder det godtgjort, at det er nødvendigt at fælde træet, tages appellanternes subsidiære påstand om styning (hovedstammen skæres over og alle grene fjernes) af træet til følge. De indstævnte er herved ikke afskåret fra i stedet at fælde træet.

 

Og der er mange flere domme: f.eks:

U 1950 262 (selvom nogle om villagrund stående grantræer var højere og af større antal end sædvanligt i haver i et villakvarter, fandtes de dog ikke at volde så betydelige ulemper, at naboen, der ved køb af sin ejendom var bekendt med deres tilstedeværelse, kunne forlange dem fjernet)

 

2001 2406 V (ejer af ejendom ud fra naboretlige regler dømt til at fjerne fire 150-årige bøgetræer, plantet 60 cm fra skellet, da træerne ragede ind over nabogrunden, således at der faldt grene ned, og træerne skyggede meget; en beskæring ville kun i begrænset omfang fjerne skyggevirkningerne, og ville desuden skamfere og fremskynde træernes nedbrydning

 

U.1991.444V

 (Hovedresumé)

Inden for et gård- og haveområde, der var omsluttet af lejlighedsejendomme i flere etager, stod der i en have tilhørende ejeren af en af ejendommene A op mod skellet til en have tilhørende ejeren af en anden af ejendommene B, bl.a. et ca. 12 meter højt og et ca. 6 meter højt træ, som B fandt generende, navnlig på grund af skyggevirkningen. - Selv om der var tale om små havearealer i et boligkarrékvarter, måtte det ret store område generelt karakteriseres ved, at der var en del store træer, og dette præg havde også været til stede, da B købte sin ejendom. Selv om det var forståeligt, at B opfattede træerne som generende, fandtes de påberåbte gener ikke at burde karakteriseres som så betydelige og væsentlige, at det på nuværende tidspunkt kunne medføre krav om fældning eller nedskæring af træerne. 1

 

MAD2007.764 (Østre Landsrets dom afsagt den 29. juni 2007, sag 15. afd. a.s. nr. B-359-07)

Sagen angik, om der på naboretligt grundlag kunne pålægges ejeren fældning eller beskæring af et ca. 250 år gammelt egetræ, som stod placeret tæt på naboskel, og hvis grene ragede ind over skelgrænsen til naboen og i øvrigt forvoldte skygge- og nedfaldsgener. Af den gældende lokalplan for området fremgik bl.a., at træet stod i et udlagt beplantningsbælte, som skulle vedligeholdes efter kommunens anvisninger. Kommunen udtalte forud for naboens anlæggelse af retssag, at en foreslået beskæring ikke ville stemme overens med lokalplanen, men kommunen foretog ikke yderligere i sagen. Naboerne anlagde sag mod det ejerlaug, der formelt ejede vej- og fællesarealer, hvor egetræet stod placeret. Naboerne påberåbte sig naboretlige regler og gjorde principalt gældende, at træet skulle fældes, subsidiært, at træet skulle beskæres med henblik på nedbringelse af ulemperne. Ejerlauget påstod frifindelse og påberåbte sig i hovedsagen hegnsloven § 19 samt det forhold, at naboerne havde erhvervet deres ejendom med kendskab til træet og ulemperne hidrørende fra dette. Byretten lagde til grund, at sagen skulle afgøres i henhold til naboretlige regler, og fandt, at ulemperne oversteg den naboretlige tålegrænse, uanset ulemperne ikke kunne antages at være blevet forværret siden naboernes erhvervelse af den ulemperamte ejendom. Byretten fandt ikke, at en fælding af træet var nødvendiggjort henset til ulempernes omfang, hvorfor ejerlauget blev dømt til at beskære egetræet. Ejerlauget ankede sagen til landsretten, hvor parterne gentog deres påstande og anbringender. Landsretten fandt, at sagen skulle afgøres efter naboretlige regler, og at ulemperne fra træet væsentligt oversteg den naboretlige tålegrænse. Landsretten bemærkede i tilknytning hertil, at det ikke kunne tillægges afgørende vægt, at forholdene måtte anses for uændrede i forhold til tidspunktet for naboernes erhvervelse af den ulemperamte ejendom. Landsretten fandt på baggrund af en udtalelse fra en træsagkyndig, at en beskæring ville forvolde træet betydelige skader, hvorfor en fældning af træet var den eneste mulighed for at reducere ulemperne for naboerne til et acceptabelt niveau. Herefter blev ejerlauget på naboretligt grundlag dømt til at fælde træet. Landsretten bemærkede, at der ikke dermed var taget stilling til, om offentligretlige regler måtte være til hinder for en fældning af træet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ud fra besigtigelsen af træet må det lægges til grund, at en ganske betydelig del af træets grene rager ind over skellet til Gertrud og Niels Wøldiche Pedersens ejendom, samt at enkelte grene rækker helt hen over deres grund og overskrider skellet til naboen.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig Niels Wøldiche Pedersens forklaring sammenholdt med besigtigelsen på stedet, tiltræder landsretten, at træet medfører væsentlige og betydelige gener for Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen.
Ud fra en samlet vurdering af de påførte ulemper i form af nedfaldne grene, blade, skyggevirkning m.v., sammenholdt med kvarterets beskaffenhed og ejerlaugets interesser i at bevare træet, tiltræder landsretten, at ulemperne væsentligt overstiger, hvad Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen skal tåle efter naboretlige regler. Det kan herefter ikke tillægges afgørende vægt, at forholdene i det væsentlige må antages at være uændrede i forhold til det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet af Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen.
Ifølge indholdet af Bent Overbys brev af 23. september 2006 må det lægges til grund, at en beskæring til 5-6 meters højde vil påføre træet ganske alvorlige skader, samt at der herefter kun vil være træstammer tilbage. Henset hertil og til træets højde og omfang skønnes det herefter ikke muligt at foretage en væsentlig beskæring af træet, hvorved de ovennævnte gener for Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen kan reduceres til et acceptabelt omfang.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen efter naboretlige regler har krav på at få træet fjernet.
Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om offentligretlige forskrifter måtte være til hinder herfor, idet sagen, som for byretten, alene omfatter en vurdering efter naboretlige regler.
Landsretten tager herefter Gertrud og Niels Wøldiche Pedersens principale påstand til følge, og fristen for ejerlaugets fjernelse af træet fastsættes til den 1. november 2007.
Efter sagens udfald, forløb og skønnede værdi skal Lystoftens Ejerlaug v/Thorkild Baltzer, i sagsomkostninger for begge retter betale 25.000 kr. til Gertrud og Niels Wøldiche Pedersen til dækning af udgifter til advokatbistand og retsafgift