Aftaleret og kontrakter

Aftaleret og kontrakter

Som virksomhedsejer vil du møde et utal af kontrakter, du skal forholde dig til. En god juridisk kontrakt er let forståelig og skaber mest mulig værdi for de parter, den omfatter. Ofte kan det dog være en vanskelig manøvre selv at sikre et optimalt udbytte og den fornødne tryghed og sikkerhed i kontrakten. Der er nemlig mange både juridiske og kommercielle hensyn at tage, når du indgår en kontrakt.

Få al din rådgivning et sted

Som et fullservice-advokatkontor kan LRP bistå dig i alle henseender ved indgåelse af kontrakter. Med et stærkt fokus på værdibaserede løsninger og et bredt forretningsmæssigt perspektiv hjælper vi dig med at sikre både kortsigtet og langsigtet økonomisk udbytte for dig og din virksomhed.

LRP yder omfattende juridisk rådgivning om en lang række aftaledokumenter og kontrakter. Kontakt os, hvis du har brug for råd og vejledning om fx:

• Opstart af virksomhed og valg af virksomhedsform.
• Ejeraftaler.
• Salgs- og leveringsbetingelser.
• Ansættelseskontrakter (direktør, funktionær).
• Lejekontrakter.
• Fagspecifikke kontrakter.
• Generationsskifte/virksomhedsoverdragelse.

 

Opstart og valg af virksomhedsform

Står du med en nystartet virksomhed, er du iværksætter med en god idé, eller har du en eller flere partnere, som du ønsker at drive din virksomhed med? Så er du sikkert allerede godt i gang med de nødvendige overvejelser om, hvilken virksomhedsform du skal vælge, og hvordan du og dine eventuelle partnere sikrer både jer selv og hinanden.
Vælger du at starte en virksomhed med en eller flere partnere, er det helt centralt, at I finder frem til den optimale ramme for virksomhedens fremtidige drift. Her skal I tage højde både for jeres nuværende situation og for, at I med tiden kan ekspandere, udvikle virksomheden og måske endda ændre virksomhedens indhold.

HAR DU SIKRET DINE IDEER OG DIN KNOWHOW?
Har du partnere i din virksomhed, kan det fx være nødvendigt, allerede inden I indgår i et formaliseret samarbejde, at udarbejde dokumenter, der sikrer hemmeligholdelse af de idéer og den knowhow, der deles mellem jer.

En sådan hemmeligholdelsesaftale bør nøje beskrive, hvilke oplysninger der er belagt med tavshedspligt, konsekvenserne ved at overtræde tavshedspligten og ikke mindst bestemmelser om, hvordan I afgør en eventuel tvist, hvis en af jer overtræder hemmeligholdelsesaftalen. Her er det vigtigt, at jeres aftale er udfærdiget så juridisk optimalt som muligt, da de idéer og den knowhow, I er i besiddelse af, skal beskyttes bedst muligt for at sikre jeres fremtidige forretningsgrundlag.

LRP kan skræddersy en hemmeligholdelsesaftale og alle andre nødvendige dokumenter i forbindelse med opstart af virksomhed med udgangspunkt i jeres konkrete situation og behov.

 

Ejeraftaler

Når du indgår i et formaliseret samarbejde med en eller flere partnere om opstart eller drift af en fælles virksomhed, anbefaler vi altid, at I får udarbejdet en ejeraftale, der regulerer jeres interne forhold og sikrer den mest optimale balance i virksomheden.

En ejeraftale er et stærkt fundament for virksomhedens fremtid og regulerer som udgangspunkt, hvilken type virksomhed I er enige om at drive. Ejeraftalen regulerer også ting som fx ejerstruktur, jeres indbyrdes forpligtelser, processen omkring beslutninger af stor betydning for virksomheden, overskudsfordeling og udbyttepolitik, forkøbsret ved overdragelse af ejerandele samt konsekvenser ved misligholdelse og bestemmelser om, hvordan I afgør en eventuel tvist.

Ejeraftalen er et af de vigtigste juridiske dokumenter for et succesfuldt samarbejde. Derfor anbefaler vi, at I får juridisk bistand på specialistniveau i processen med at udarbejde den helt rigtige ejeraftale til jeres virksomhed. Kontakt LRP for en ejeraftale, der tager udgangspunkt i netop jeres konkrete situation, ønsker og behov.

LÆS MERE OM SELSKABSRET

 

Salgs- og leveringsbetingelser

Når din virksomhed skal sælge varer eller tjenesteydelser, skal du sikre dig, at betingelserne for salget er så gunstige som muligt for dig og din virksomhed. Dette kan udmærket gøres med et sæt grundigt udarbejdede salgs- og leveringsbetingelser, der kan danne udgangspunktet for ethvert salg, din virksomhed foretager.

Salgs- og leveringsbetingelserne regulerer bl.a. leveringsforhold, ejendomsforbehold, betalingsbetingelser og forfaldstidspunkt, afhjælpningsret og -pligt, garantiperiode, ansvarsfraskrivelse og værneting. Derfor er det vigtigt for din virksomhed, at du altid vedlægger og henviser til dine salgs- og leveringsbetingelser, og at de sikrer dig i enhver samhandel.

LRPs specialister udarbejder salgs- og leveringsbetingelser, der tager udgangspunkt i din branches særlige krav og behov.

 

Ansættelseskontrakter (direktør, funktionær)

Som virksomhedsejer får du forhåbentlig brug for dygtigt personale, efterhånden som din virksomhed udvikler sig. Uanset om du ansætter produktionsmedarbejdere, funktionærer eller direktører, skal du opfylde visse lovkrav, der også skal være indskrevet i et lovpligtigt ansættelsesbevis.

Det er dog ofte først i forbindelse med en eventuel afskedigelse af en medarbejder, at dine ansættelseskontrakter skal stå deres prøve. Er din medarbejder organiseret, og er der en fagforening som modpart, vil det snart stå helt klart, om dine ansættelseskontrakter er udformet i overensstemmelse med lovgivningens regler, overenskomster og kutymer.

LRPs kompetente specialister kan med udgangspunkt i din konkrete situation og dine behov udarbejde de ansættelseskontrakter, du har brug for, og således sørge for, at dine medarbejdere kan ansættes og afskediges på en ordentlig og hensigtsmæssig måde.

LÆS MERE OM ANSÆTTELSESRET

 

Lejekontrakter

Uanset om du er lejer eller udlejer i et erhvervslejemål, er det vigtigt, at du er bevidst om din retsstilling. Erhvervslejelovgivningen giver gode muligheder for, at parterne selv aftaler vilkårene for lejeforholdet, og der er meget, du selv kan gøre for at optimere vilkårene i en lejekontrakt til din fordel, så du undgår de typiske faldgruber.

Vores lange erfaring med lejekontrakter siger, at ting som ind- og udflytningsvilkår, opsigelses- og ophævelsesvilkår, lejeniveau, lejeregulering, muligheden for at ændre lejemålet, afståelsesret og fremlejeret ofte kan optimeres alt efter ønske og forhandlingsposition. Vores specialister står klar til at rådgive dig både som lejer og udlejer, så du får aftalt de vilkår, som er mest gunstige for dig og din virksomhed.

LÆS MERE OM LEJERET

 

Fagspecifikke kontrakter

LRP har styr på de fagspecifikke kontrakter som fx entreprisekontrakter, leverandørkontrakter og agenturaftaler, der alle reguleres såvel af lovgivning og standardaftalevilkår som af kutyme, sædvane og andre forhold. Oftest kræver det specialviden på hvert enkelt område at opnå det mest gunstige resultat i en forhandling med dine samarbejdspartnere, og LRP kan tilbyde netop dette.

VI HAR STYR PÅ UDBUDSRET OG ENTREPRISER I EU OG HERHJEMME
Vores specialister inden for entrepriseret og fast ejendom kan rådgive om aftaler indgået efter AB 92, AB-Forbruger, ABR 89, ABT 93 samt udbudsretten efter tilbudsloven og EU-udbudsdirektiverne.
LRP rådgiver både hovedentreprenører, totalentreprenører, underentreprenører, det offentlige og private bygherrer og samarbejder med arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere og pengeinstitutter. Vores specialister fører desuden et omfattende antal sager ved voldgift og de ordinære domstole ved både by-, lands- og Højesteret. Dermed er vi altid klar til at tilbyde en komplet og helhedsorienteret rådgivning om dine entreprisekontrakter.

Også andre kontrakter som fx leverandørkontrakter og leasingaftaler kræver bred erhvervsretlig viden og erfaring, der samtidig tager højde for din virksomheds kommercielle og forretningsmæssige hensyn. Vores erhvervsretlige team af advokater sørger for gennem løbende specialisering og efteruddannelse at være skarpe på ethvert aspekt af de kontrakter, du har brug for i din virksomhed. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning om fagspecifikke kontrakter.

 

Generationsskifte / virksomhedsoverdragelse

Er du et sted i din erhvervskarriere, hvor du har behov for at sikre din virksomhed med et generationsskifte? Eller er du i en proces, hvor du ønsker at sælge din virksomhed? Så er der en lang række praktiske og juridiske forhold, som du skal overveje grundigt.

Et succesfuldt generationsskifte kræver et solidt juridisk forarbejde. Fx er det vigtigt at afdække de skattemæssige aspekter i en hel eller delvis overdragelse af ejerandele, ligesom du skal sørge for at beskytte og bevare den knowhow, du har opbygget gennem dit erhvervsmæssige virke. Samtidig skal du sikres økonomisk ved afviklingen af dine aktiviteter i virksomheden, og også her kan en klar og entydig exitstrategi være en stor hjælp.

Hos LRP ligger vores specialister inde med den nødvendige viden, der sikrer et succesfuldt generationsskifte i din virksomhed. Med vores unikke indsigt i erhvervsvirksomheder i alle størrelser og brancher og gennem et omfattende samarbejde med revisionsbranchen og pengeinstitutter skræddersyr vi præcis den løsning, der giver størst muligt udbytte for dig.

FÅ OPTIMALT UDBYTTE MED DEN RIGTIGE RÅDGIVNING
Ved køb og salg af virksomheder bistår vi dig gennem hele forløbet fra den indledende afklaring til den afsluttende handel. Køb eller salg af en virksomhed er utvivlsomt noget af det vigtigste, du kan komme ud for i din karriere, og solide og gunstige kontrakter gennem hele processen er afgørende for et optimalt udbytte.

LRP udarbejder fx hemmeligholdelsesaftaler, hensigtserklæringer og overdragelsesaftaler og tilbyder due diligence, datarum og en lang række andre ydelser, som du har brug for ved køb og salg af virksomhed. Kontakt os for at høre mere – vores specialister har betydelig erfaring med at gennemføre succesfulde overdragelsesforløb.

LÆS MERE OM GENERATIONSSKIFTE OG VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE

Brochurer -persondatalov

 

 

 

Uanset om din virksomhed selv indsamler persondata eller behandler dem for andre, skal I have en gyldig databehandleraftale. Ellers risikerer du en bøde på op til 10 millioner EUR eller 2% af jeres globale omsætning.

Hent brochure 

 

 

< TILBAGE TIL OVERSIGTEN
Få al din rådgivning et sted Opstart og valg af virksomhedsform Ejeraftaler Salgs- og leveringsbetingelser Ansættelseskontrakter (direktør, funktionær) Lejekontrakter Fagspecifikke kontrakter Generationsskifte / virksomhedsoverdragelse Brochurer -persondatalov

Vil du vide mere? Kontakt en af os

Christian Anker Hansen
Advokat (H) og partner
Direkte: 79 25 30 03
Mobil: 28 92 99 50
Mail: cah@lrp.dk
LÆS MERE OM CHRISTIAN HER >
Jens Glavind
Advokatfuldmægtig
Direkte: 79 25 30 06
Mobil: 40 97 20 75
Mail: jg@lrp.dk
LÆS MERE OM JENS HER >
Lars Wind-Johannesen
Advokat
Direkte: 79 25 30 32
Mobil: 92 15 30 32
Mail: lwj@lrp.dk
LÆS MERE OM LARS HER >
Morten Bünemann Dalsgaard
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 42
Mobil: 29 61 94 64
Mail: mbd@lrp.dk
LÆS MERE OM MORTEN HER >
Ole Møller Jespersen
Advokat (H) og partner
Direkte: 79 25 30 11
Mobil: 40 45 39 55
Mail: omj@lrp.dk
LÆS MERE OM OLE HER >
Peter Agentoft Nielsen
Advokat (L) og partner
Tlf.: 79 25 30 00
Mobil: 40 94 08 00
Mail: pag@lrp.dk
LÆS MERE OM PETER HER >