Lejeret

Lejeret

Lejeloven og boligreguleringsloven udstikker retningslinjerne for de tusindvis af lejeaftaler om beboelseslejemål, der underskrives hvert år.

Værd at vide om lejeret

Et lejeforhold kan imidlertid medføre mange potentielle konflikter mellem lejer og udlejer: Måske kan I ikke blive enige om beregningen af huslejen eller om, hvem der er ansvarlig for vedligeholdelsen. Ting som fraflytning, opsigelse og forbrugsopgørelser kan også blive genstand for konflikt, og det er derfor vigtigt, at du både som lejer og som udlejer sætter dig grundigt ind i, hvilke forpligtelser og rettigheder der gør sig gældende inden for lejeretten.

 

Større frihed omkring erhvervslejemål


Når det kommer til erhvervslejemål, indeholder lovgivningen en udpræget grad af aftalefrihed – dog med respekt for erhvervslejelovens ufravigelige regler og komplekse problemstillinger i forhold til fx lejens fastsættelse og regulering. Derfor er det vigtigt, at du allerede fra lejeaftalens indgåelse har styr på din erhvervslejekontrakt, så du undgår konflikter og dyre efterregninger.

LRP er stærkt specialiseret inden for lejeretten og har mange års erfaring med løsning af komplekse problemstillinger på området. Vi nyder stor anerkendelse for vores unikke specialviden og brede erfaring, der bl.a. er opbygget på baggrund af et stort antal retssager ved boligretten, landsretten og Højesteret.

I menuen til højre kan du blive klogere på:
• Lejekontrakten.
• 
Huslejens størrelse
.
• Forbrugsregnskaber.
• Fraflytning og reklamation.
• Ophævelse af lejemål
.
• Tidsbegrænsede lejemål.

 

Lejekontrakten


Mange boliglejekontrakter indgås efter den autoriserede blanket for beboelseslejemål, kaldet Typeformular A, 8. udgave af 3. september 2001.

SE EKSEMPEL PÅ TYPEFORMULAR A

Du skal dog være opmærksom på, at standardkontrakter kan indeholde en række faldgruber, som i løbet af lejemålets løbetid kan give anledning til konflikt. LRP hjælper dig med at skræddersy din lejekontrakt, så aftalen er i orden fra start til slut.

 

Huslejens størrelse


Reglerne om, hvad der må opkræves i leje for et boliglejemål, bygger på et kompliceret regelsæt med udgangspunkt i lejeloven og boligreguleringsloven. Fastsættelsen af den korrekte husleje afhænger dermed af en lang række faktorer, som fx hvorvidt lejemålet hører under lejeloven eller under boligreguleringsloven, om lejemålet har været genstand for en gennemgribende forbedring, eller om det kan betegnes som nybyggeri eller ombygget erhverv. Derfor skal du som udlejer sætte dig grundigt ind i ejendommens status, før du indgår en lejeaftale.

LRP har en indgående indsigt i lejeniveauet i Horsens og opland og kan hjælpe dig med at forstå og anvende reglerne om fastsættelse og regulering af lejens størrelse og huslejestigninger.

 

Forbrugsregnskaber

Lejelovgivningen indeholder mange strikse regler om betaling for varme og vand. Som udlejer skal du følge reglerne nøje og overholde alle frister. Gør du ikke det, kan det betyde, at dit regnskab er ugyldigt, og at du derfor ikke kan opkræve betaling hos lejeren.

Det er også særdeles vigtigt, at du overholder reglerne for klagevejledning, da forsømmelser her også kan resultere i, at dit regnskab kan erklæres ugyldigt. LRP har mange års erfaring med rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af forbrugsregnskaber, så de lever op til lovens krav. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.

 

Fraflytning og reklamation


Lejeloven indeholder en reklamationsregel, som betyder, at du som udlejer skal fremsætte krav mod fraflyttede lejere inden for en tougersfrist fra fraflytningsdagen. Fremsættes kravet ikke i tide, mister du retten til at opkræve betaling fra lejer for mangler og aftalt vedligeholdelsesarbejde ved lejemålets fraflytning. LRP kan vejlede dig i forbindelse med fraflytningsrapport, flytteopgørelse og de krav og uenigheder, der kan opstå i den forbindelse. Vi giver dig svar på dine relevante spørgsmål i god tid, så du undgår både unødvendige konflikter og unødvendige udgifter.

 

Ophævelse af lejemål


Den primære grund til at ophæve et lejemål er som regel manglende betaling af huslejen. Lejeloven indeholder nogle strikse regler om, hvordan du som udlejer skal fremsætte dine krav, for at lejemålet på et senere tidspunkt eventuelt kan ophæves. Hvis dine krav ikke lever op til lovens bestemmelser, er de ugyldige, og processen kan derfor trække i langdrag og blive en bekostelig affære. LRP tilbyder råd og vejleding om ophævelse af lejemål og udarbejder påkravs- og ophævelsesskrivelser, der overholder lovens regler. Vi bistår dig også gerne gennem hele processen, hvis en ophævelse ender med, at lejeren skal sættes ud af lejemålet med fogedrettens hjælp.

 

Tidsbegrænsede lejemål


I visse tilfælde kan lejer og udlejer indgå en særlig tidsbegrænset lejeaftale. Tidsbegrænsningen skal imidlertid være rimeligt begrundet i udlejers forhold for at være gyldig, og opfyldes denne forpligtelse ikke, kan boligretten tilsidesætte tidsbegrænsningen. Det betyder, at lejeren kan fortsætte i lejemålet efter tidsbegrænsningens ophør og på almindelige opsigelsesvilkår.

LRP har indgående indsigt i den gældende praksis vedrørende opsigelse og gyldige grunde til tidsbegrænsede lejeaftaler. Du er velkommen til at kontakte os for en personlig vurdering af din sag.

< TILBAGE TIL OVERSIGTEN
Værd at vide om lejeret Større frihed omkring erhvervslejemål
 Lejekontrakten
 Huslejens størrelse Forbrugsregnskaber Fraflytning og reklamation Ophævelse af lejemål
 Tidsbegrænsede lejemål

Vil du vide mere? Kontakt en af os

Evan Herrig
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 52
Mobil: 20 45 36 45
Mail: eh@lrp.dk
LÆS MERE OM EVAN HER >
Henrik Klougart
Advokat
Direkte: 79 25 30 53
Mobil: 40 32 13 11
Mail: hk@lrp.dk
LÆS MERE OM HENRIK HER >
Morten Bünemann Dalsgaard
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 42
Mobil: 29 61 94 64
Mail: mbd@lrp.dk
LÆS MERE OM MORTEN HER >
Peter Sommer Nielsen
Juridisk konsulent
Direkte: 79 25 30 02
Mail: psn@lrp.dk
LÆS MERE OM PETER HER >
Tim Haarbo
Advokat (H) og partner
Direkte: 79 25 30 32
Mobil: 20 26 23 47
Mail: tim@lrp.dk
LÆS MERE OM TIM HER >