Testamenter og arv

Testamenter og arv

Har du styr på, hvem der arver, hvis du dør? Der findes i dag så mange forskellige familiesammensætninger og måder at leve på, at arvelovens regler for langt de fleste af os ikke er tilstrækkelige. Har du ikke oprettet et testamente, fordeles arven efter arvelovens regler, og det er ikke nødvendigvis den fordeling, du ønsker. Derfor kan det være en god idé i god tid at kontakte en advokat til en snak om dit testamente.

Vi skræddersyr testamenter til dig

Hos LRP begynder vi altid med et møde, hvor vi taler om din families ønsker og behov og ser på eventuelle løsningsmuligheder. I langt de fleste situationer ender mødet med, at vi udarbejder et udkast til et notartestamente, som du får til gennemsyn. Når testamentets indhold er helt på plads, aftaler vi tid til, at du og eventuelt din ægtefælle kan underskrive testamentet hos notaren. Notaren, der hører under byretten, kigger med, når testamentet skrives under, bekræfter i en påtegning, at det er testator selv, der har underskrevet, og opbevarer derefter en kopi af testamentet i Centralregistret for Testamenter. Det er som regel kun nødvendigt med et enkelt møde på kontoret, for at udarbejde et testamente er i de fleste tilfælde ikke nogen langvarig proces.

I menuen til højre, kan du se, hvad der kan være relevant i netop din situation:
• Enlige uden børn.
• Enlige med børn.
• Kærester uden børn.
• Kærester med børn (dine, mine og vores).
• Ægtepar uden børn.
• Ægtepar med fællesbørn.
• Ægtepar med børn (dine, mine og vores).
• Hvad kan der ellers stå i et testamente?

LRP er medlemmer af Danske Arveretsadvokater – en forening for advokater med speciale i arveret og behandling af dødsboer.

 

Enlige uden børn

Har du ingen børn og ingen ægtefælle, og har du ikke oprettet testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter arvelovens regler. Det vil sige, at arven i første omgang går til dine forældre, der hver får en halvdel. Er en af eller begge dine forældre døde, vil vedkommendes halvdel af arven gå videre til den pågældendes andre børn, dvs. dine søskende og halvsøskende. Har en af eller begge dine forældre ikke andre børn end dig, og er dine forældre døde, når du dør, går arven videre til dine bedsteforældre. Er de også døde, går arven videre til dine mostre, fastre, farbrødre og morbrødre.

Hvis fordelingen af din arv ender med, at du ikke har nogen arvinger, er det statskassen, der arver. Hvis du vil have en anden fordeling af arven, skal du oprette et testamente. Du kan, fordi du hverken har ægtefælle eller børn, frit bestemme over alt, hvad du efterlader dig.

Du er velkommen til at kontakte LRP – vi står klar til at hjælpe dig med netop det testamente, der passer til din situation og dine ønsker.

 

Enlige med børn

Har du børn og ingen ægtefælle, og har du ikke oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter arvelovens regler, hvilket vil sige ligeligt mellem dine børn. Du kan – fordi du efterlader børn – ikke selv bestemme frit over alt, hvad du efterlader dig. Arveloven indeholder nemlig regler, der betyder, at 25 % af, hvad du efterlader dig, skal deles ligeligt mellem dine børn – uanset om du efterlader dig to børn eller fem børn. Den del af arven kaldes tvangsarv. Du kan ikke i et testamente sætte dit barns tvangsarv lavere end hans eller hendes andel af de 25 %, medmindre barnets tvangsarv beløbsmæssigt overstiger 1.170.000 kr. (2014-niveau). I så fald kan du begrænse arven til netop dette beløb på 1.170.000 kr.

Ønsker du en anden fordeling end en ligedeling af arven mellem dine børn, skal du oprette et testamente. I testamentet kan du nemlig bestemme over de resterende 75 % af, hvad du efterlader dig. De 75 % kan du testamentere til, lige præcis hvem du vil – og du har ikke pligt til at fortælle dine børn eller andre om dine valg. Kontakt LRP for en drøftelse af dine muligheder, når det kommer til arv.

 

Kærester uden børn

Mange tror, at I som kærester arver hinanden, hvis I har boet sammen i mere end 2 år. Det er imidlertid ikke tilfældet. Kærester arver ikke hinanden, uanset hvor lang tid I har boet sammen. I arver heller ikke hinanden, fordi I har børn sammen. Har du en kæreste, som du ønsker skal arve efter dig, skal du oprette et testamente. LRP kan give dig råd og vejledning om et skræddersyet testamente, der lever op til netop dine ønsker.

 

Kærester med børn (dine, mine, vores)

Mange tror, at I som kærester arver hinanden, hvis I har boet sammen i mere end 2 år. Det er imidlertid ikke korrekt. Kærester arver ikke hinanden, uanset hvor lang tid I har boet sammen. I arver heller ikke hinanden, fordi I har børn sammen, ligesom din kærestes eller dine børn heller ikke arver henholdsvis dig eller din kæreste, hvis det ikke er bestemt i et testamente.

UDEN TESTAMENTE FORDELES ARVEN EFTER ARVELOVEN
Har du børn og en kæreste, og har du ikke oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter arvelovens regler, hvilket vil sige ligeligt mellem dine børn. Ønsker du, at din kæreste også skal arve efter dig, skal du oprette et testamente. Du kan – fordi du efterlader dig børn – ikke selv bestemme frit over alle de værdier, du efterlader dig. Arveloven indeholder nemlig regler, der betyder, at 25 % af alt, hvad du efterlader dig, skal deles ligeligt mellem dine børn, uanset om du efterlader dig to børn eller fem børn. Den del af arven kaldes tvangsarv.

TVANGSARVEN TIL DINE BØRN ER 25 PROCENT
Selvom du opretter testamente, kan du ikke sætte arven til et af dine børn længere ned end til vedkommendes andel af de 25 %, medmindre barnets tvangsarv beløbsmæssigt overstiger 1.170.000 kr. (2014-niveau). I så fald kan du begrænse arven til netop beløbet på 1.170.000 kr.

I testamentet kan du bestemme, at din kæreste skal arve op til 75 % af, hvad du efterlader dig. I testamentet kan du også bestemme, at din kærestes børn skal arve dig. Lever du i et forhold med både dine, mine og måske fælles børn, er det vigtigt at få en tilbundsgående rådgivning om de muligheder, der er ved oprettelse af et testamente. LRPs specialister står klar med råd og vejledning og skræddersyr dit testamente, så det passer præcist til jeres behov.

 

Ægtepar uden børn

Er du gift, og har du ingen børn, og dør du uden at have oprettet testamente, bestemmer arvelovens regler, at din ægtefælle arver alt, hvad du efterlader dig. Når din ægtefælle dør, vil arven efter din ægtefælle blive fordelt således, at halvdelen går til din slægt, mens den anden halvdel går til din ægtefælles slægt.

Ønsker du en anden fordeling af arven, skal du oprette et testamente. Du kan – fordi du efterlader en ægtefælle – ikke selv bestemme frit over alt, hvad du efterlader dig. Arveloven indeholder nemlig regler, der medfører, at 25 % af, hvad du efterlader dig, skal gå til din ægtefælle. Den del af arven kaldes tvangsarv.

I et testamente kan du imidlertid bestemme over de resterende 75 % af, hvad du efterlader dig. De 75 % kan du testamentere til, lige præcis hvem du vil, og du har ikke pligt til at fortælle din ægtefælle om det. LRP hjælper dig med at udfærdige et testamente, der passer til netop dine ønsker til, hvem du vil begunstige med en arv.

 

Ægtepar med fælles børn

Er du gift, og har du ikke børn med andre end din ægtefælle, vil den længstlevende af jer kunne vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den længstlevende af jer får rådighed over alt, hvad I ejer, og at børnene ikke i første omgang arver noget. Når du kun har børn med din ægtefælle, skal børnene ikke give samtykke til, at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo. Det har du nemlig krav på at kunne, hvis det er det, du som længstlevende ønsker.

Ønsker du imidlertid ikke at sidde i uskiftet bo, og har I ikke oprettet et testamente, skal arven efter den førstafdøde af jer fordeles efter arvelovens regler. Det betyder, at halvdelen af, hvad den afdøde efterlader sig, går til den længstlevende, mens den anden halvdel skal deles ligeligt mellem jeres børn.
I mange familier er denne fordeling imidlertid ikke hensigtsmæssig. Dels kan der være et behov for, at den længstlevende af jer arver så meget som muligt for at kunne blive boende i et eventuelt hus, dels kan jeres fælles formue være bundet i en række aktiver, som det er uhensigtsmæssigt at sælge.

Ønsker I en anden fordeling af arven, skal I oprette et testamente. LRP står klar med råd og vejledning, så I får udarbejdet netop det testamente, der passer til jeres ønsker og behov.

 

Ægtepar med børn (dine, mine, vores)

Er du gift, og har du børn med andre end din ægtefælle, vil den længstlevende af jer kun kunne sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes særbørn giver samtykke til det. Samtykket fra førstafdødes særbørn kan indhentes på forhånd. Fælles børn skal ikke samtykke, ligesom længstlevendes særbørn heller ikke skal samtykke. Vælger den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, får han eller hun rådighed over alt, hvad I ejer, mens førstafdødes særbørn ikke arver noget, før længstlevende dør eller ønsker at skifte. Tag aktivt stilling til, hvordan arven skal fordelesØnsker den længstlevende af jer imidlertid ikke at sidde i uskiftet bo, og har I ikke oprettet testamente, skal arven efter den førstafdøde af jer fordeles efter arvelovens regler. Det betyder, at halvdelen af, hvad afdøde efterlader sig, går til den længstlevende, mens den anden halvdel skal deles ligeligt mellem førstafdødes børn. Længstlevendes særbørn arver intet.

I mange familier er denne fordeling ikke hensigtsmæssig. Fx kan der være et behov for, at den længstlevende af jer arver så meget som muligt for at kunne blive boende i et eventuelt hus. Det kan også være, at I har et ønske om at lade jeres børn – uanset om det er fælles- eller særbørn – arve jer begge på lige fod. I så fald skal I oprette et testamente.

Har du ikke lyst til at drøfte spørgsmålet om uskiftet bo med dine særbørn, kan du i et testamente opfordre børnene til at give samtykke og samtidig bestemme, at hvis et eller flere af dine særbørn ikke giver samtykke, så skal den eller de alene arve deres tvangsarv. Kontakt LRP for et møde om, hvilke muligheder arveloven giver i din familie.

 

Hvad kan der ellers stå i et testamente?

Et testamente giver mulighed for, at du kan tage nogle beslutninger, der træder i kraft efter din død. Har du fx en genstand eller en samling, som du ønsker, at en bestemt person skal arve, kan du skrive det i testamentet. Du kan også bestemme, at en af dine arvinger skal have ret til at få et bestemt aktiv inden for sin del af arven, fx et sommerhus, som du i testamentet tildeler en af dine arvinger. De øvrige arvinger vil arve tilsvarende, men i kontanter.

Du kan også bestemme, at arven efter dig skal tilhøre modtageren som vedkommendes særeje i et ægteskab. Se nærmere i afsnittet vedrørende særeje og de forskellige særejeformer. I et testamente kan du derudover give en kæreste ret til at bo i et hus i en vis periode eller benytte et aktiv frem til vedkommendes død, eller du kan bestemme, at en bestemt advokat skal behandle boet. Kontakt LRP for at høre mere om, hvilke muligheder et testamente giver dig.

Brochurer

 

 

 

Et testamente skal opdateres løbende, ikke liggende. For dødsfald i familien kommer desværre ofte uventet og pludseligt.

Hent brochure 

 

 

< TILBAGE TIL OVERSIGTEN
Vi skræddersyr testamenter til dig Enlige uden børn Enlige med børn Kærester uden børn Kærester med børn (dine, mine, vores) Ægtepar uden børn Ægtepar med fælles børn Ægtepar med børn (dine, mine, vores) Hvad kan der ellers stå i et testamente? Brochurer

Vil du vide mere? Kontakt en af os

Anders Tornbjerg Andersen
Advokat (L)
Direkte: 79 25 30 14
Mobil: 20 20 70 17
Mail: ata@lrp.dk
LÆS MERE OM ANDERS HER >
Anne Koch
Advokat
Direkte: 79 25 30 17
Mobil: 51 29 28 50
Mail: ak@lrp.dk
LÆS MERE OM ANNE HER >
Evan Herrig
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 52
Mobil: 20 45 36 45
Mail: eh@lrp.dk
LÆS MERE OM EVAN HER >
Henrik Klougart
Advokat
Direkte: 79 25 30 53
Mobil: 40 32 13 11
Mail: hk@lrp.dk
LÆS MERE OM HENRIK HER >
Pernille Bøgh
Advokat
Direkte: 79 25 30 54
Mobil: 31 19 86 84
Mail: pb@lrp.dk
LÆS MERE OM PERNILLE HER >