Dødsbo

Dødsbo

Et dødsfald i familien medfører ikke alene sorg over at have mistet. I tiden efter dødsfaldet skal I som efterladte også håndtere en lang række praktiske forhold, som let kan virke uoverskuelige i en svær tid.

Skifteretten får automatisk besked

Når du og din familie planlægger en begravelse, modtager skifteretten automatisk besked om dødsfaldet. Den af jer pårørende, som har bestilt begravelsen, vil modtage et brev fra skifteretten, der opfordrer til at indberette oplysninger om den afdødes familie- og formueforhold. Alle den afdødes aktiver som fx fast ejendom, bil, bankkonti og værdigenstande indgår i dødsboet, ligesom afdødes gæld indgår. Når skifteretten har tilstrækkelig mange oplysninger, vil den tage stilling til, hvordan boet efter den afdøde skal behandles.

 

Klædt på til den rigtige beslutning

Skifteretten beslutter, hvordan et bo skal behandles, ud fra den konkrete situation. Afdødes formueforhold og arvingernes ønske til behandlingsmåde spiller ind på beslutningen, og det samme gør afdødes eget ønske, hvis det fx er nævnt i et testamente. Det kan være en vanskelig proces at håndtere et dødsbo og svært at gennemskue, hvilken skifteform der er den bedste i netop jeres tilfælde. LRP hjælper dig med at indhente de relevante oplysninger om arvinger og formue, ligesom vi hjælper dig med at tage den bedste beslutning om, hvordan I som arvinger foretrækker dødsboet behandlet. Du er velkommen til at kontakte os for en snak om din aktuelle situation, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning.

LRP er medlemmer af Danske Arveretsadvokater, der er en forening for advokater med speciale i arveret og behandling af dødsboer. På denne side har vi samlet lidt information, der kan være nyttig læsning for dig, der står med et dødsbo.

I menuen til højre kan fx læse om:
• Boudlæg og ægtefælleudlæg.
• Uskiftet bo.
• Privatskifte.
• Bobestyrerbo.
• Boafgift og retsafgifter.

 

Boudlæg og ægtefælleudlæg

Hvis den afdøde kun efterlader sig begrænsede aktiver, kan boet sluttes med det, der kaldes et boudlæg. Begrænsede aktiver betyder i denne sammenhæng, at afdødes samlede formue er på mindre end 41.000 kr., når udgifter til begravelse, boets behandling og gæld sikret ved pant er trukket fra. Hvis boet afsluttes med et boudlæg, vil skifteretten udlevere arven til arvingerne uden at gå nærmere ind i afdødes gæld, fordi afdøde efterlader sig så få aktiver, at det ikke kan betale sig at sætte gang i en egentlig bobehandling. 

VILKÅR VED ÆGTEFÆLLEUDLÆG
Hvis afdøde var gift, og ægtefællernes samlede formue inklusive udbetalinger fra livsforsikringer, pensionsordninger og lignende ikke overstiger 710.000 kr., kan den efterlevende ægtefælle få udleveret afdødes aktiver uden at skulle dele med andre arvinger og mod at påtage sig at hæfte for afdødes gæld.

Før skifteretten laver et ægtefælleudlæg, kan der indrykkes en annonce i Statstidende, hvori afdødes kreditorer opfordres til at henvende sig inden for en frist på otte uger. På den måde får den efterlevende ægtefælle et indblik i, hvad den afdøde har af gæld, før han eller hun siger ja til et ægtefælleudlæg. Når en kreditor ikke at anmelde sit krav inden for fristens udløb, har vedkommende som udgangspunkt mistet retten til at kræve dækning for gælden.

LRP kan hjælpe dig med råd og vejledning i alle spørgsmål om boudlæg og ægtefælleudlæg. Kontakt vores eksperter for en saglig vurdering i din konkrete sag.

 

Uskiftet bo

Var afdøde gift, kan den længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager alle aktiver uden at skulle dele med børnene og dermed får en slags henstand med udbetaling af arven efter førstafdøde. Den ægtefælle, der lever længst, påtager sig dog også at hæfte for en eventuel gæld, som afdøde efterlader sig, ligesom længstlevende indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling.

Du bør derfor kun vælge at sidde i uskiftet bo, hvis du har et godt overblik over din afdøde ægtefælles økonomiske forhold. Du kan vælge at indrykke en annonce i Statstidende, hvor du opfordrer din afdøde ægtefælles kreditorer til at melde sig med de krav, de måtte have. Dermed får du en idé om din afdøde ægtefælles gæld, før du eventuelt siger ja til at sidde i uskiftet bo.

FÅ SAMTYKKE TIL USKIFTET BO, HVIS I HAR BØRN FRA TIDLIGERE FORHOLD
Efterlader afdøde sig særbørn fra tidligere forhold, er det en betingelse for at kunne sidde i uskiftet bo, at særbørnene giver deres samtykke. Fælles børn og længstlevendes særbørn skal ikke give samtykke.

Du skal være opmærksom på, at den længstlevende af jer ikke kan gifte sig igen, før det uskiftede bo er skiftet. Har du yderligere spørgsmål om at sidde i uskiftet bo? Så kontakt LRP til en snak om, hvordan du og din ægtefælle bedst kan sikre hinanden ved dødsfald.

 

Privat skifte


Er værdien af afdødes ejendele højere end den gæld, som afdøde efterlader sig, og er alle arvingerne enige om, at de selv vil stå for behandlingen af døsboet, kan det være en mulighed at få boet udleveret som et privat skifte. Ejede afdøde en ejendom, som skal sælges ud af boet, vil skifteretten dog også stille krav om, at der i boet er penge nok til at betale de løbende udgifter vedr. ejendommen og boet i øvrigt, hviket vil sige eks. begravelsudgifterne. Det betyder, at er der en ejendom i boet, vil man kun kunne få et privat skifte, hvis afdøde samtidig efterlod sig penge i banken. Er dette ikke tilfældet, vil boet i stedet blive udleveret til en bobestyrer - se nærmere herom under bobestyrerbo.

Får I udleveret boet som privat skifte, skal der indrykkes en annonce i Statstidende, hvor den afdødes kreditorer opfordres til at stå frem med de krav, de måtte have mod den afdøde. Gør kreditor ikke det inden en frist på otte uger, har han eller hun som udgangspunkt mistet sin ret til at få indfriet gælden.

DEL FØRST UD AF ARVEN EFTER ANNONCERING I STATSTIDENDE
Viser det sig i løbet af de otte uger, at afdøde har mere gæld, end I regnede med, eller at der er mere gæld end værdi i boet, kan I som arvinger vælge at bakke ud af det private skifte og lade boet overgå til en bobestyrer. Her er det eneste krav, at I endnu ikke er begyndt at dele den afdødes aktiver, når man ser bort fra almindeligt indbo.

I skal altså vente, til boet har været annonceret i Statstidende i otte uger, før I begynder at dele ud af boets væsentlige aktiver. Når de otte uger er gået, har I overblik over boets økonomiske situation og kan begynde at overveje, om boets aktiver skal sælges eller indgå i en af arveandelene.

ÅBNINGSSTATUS OG BOOPGØRELSE

Når de otte uger er gået, og I er klar til at gå i gang med det private skifte, begynder I med at lave en åbningsstatus, der skal sendes til skifteretten og til SKAT. Af åbningsstatussen skal fremgå de aktiver og passiver, som afdøde havde på dødstidspunktet. Når I har fået afviklet afdødes aktiver, lukkes boet med en boopgørelse, hvor aktiver og passiver igen fremgår sammen med de indtægter og udgifter, der eventuelt er kommet til i løbet af bobehandlingsperioden.

Kontakt specialisterne hos LRP for yderligere råd og vejledning om privat skifte, annoncering i Statstidende og udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.

 

Bobestyrerbo

En lang række faktorer spiller ind, når skifteretten beslutter, hvordan et bo skal behandles. Skifteretten vil typisk udlevere boet til behandling hos uvildig bobestyrer, fx en advokat, hvis:
• En af arvingerne beder om, at boet behandles af en bobestyrer.
• Boet må antages at være insolvent.
• Alle arvingerne er under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres
   forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
• Alle arvinger er repræsenteret ved en værge eller en skifteværge.
• Afdøde i et testamente har bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer.
• Boet ingen arvinger har, eller der er usikkerhed om, hvem der arver.
• Der ikke inden for rimelig tid er truffet en beslutning om, hvordan boet skal behandles.

Justitsministeriet har udpeget en række advokater i hver enkelt retskreds, som fungerer som autoriserede bobestyrere. Advokaterne og det personale, de har ansat, har alle lang erfaring med behandling af dødsboer. Bobestyrerens arbejde består i at finde ud af, hvem der skal arve afdøde, hvad afdøde efterlod sig af aktiver og gæld, og hvad der skal ske med aktiverne.

BOBESTYREREN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ ARVINGERNES ØNSKER

Udlevering af et bo til en bobestyrer betyder, at bobestyreren herefter bestemmer, hvad der skal ske med boet. Bobestyreren har dog pligt til at forelægge væsentlige spørgsmål for arvingerne, og i praksis giver denne del af bobehandlingen yderst sjældent anledning til problemer.

Bobestyreren sørger for, at der indrykkes en annonce i Statstidende, hvori afdødes kreditorer opfordres til at stå frem med de krav, de måtte have mod afdøde. Anmelder en kreditor ikke sit krav inden for en frist på otte uger, har vedkommende som udgangspunkt mistet retten til at kræve dækning. Når de otte uger er gået, laver bobestyreren en åbningsstatus, der sendes til skifteretten og til SKAT. Af åbningsstatussen skal fremgå de aktiver og passiver, som afdøde havde på dødstidspunktet.

KONTAKT OS VED SPØRGSMÅL OM BOBEHANDLING
Når bobestyreren har fået afviklet afdødes aktiver, lukkes boet med en boopgørelse, hvori aktiver og passiver igen fremgår sammen med indtægter og udgifter, der er kommet til i løbet af bobehandlingen. Boopgørelsen sendes til skifteretten og til SKAT, der har tre måneder til at godkende opgørelsen. Når opgørelsen er godkendt, opkræver skifteretten boafgiften. Arven vil herefter blive udbetalt til arvingerne. Hos LRP er vi flere advokater, der af Justitsministeriet er udnævnt som autoriserede bobestyrere. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til dødsboer og bobehandling.

 

Boafgift og retsafgifter

Hvis den afdødes formue er større end 264.800 kr. (2014-niveau), når begravelse, gæld og omkostninger til bobehandlingen er betalt, skal I som arvinger fra den nærmeste familie betale en boafgift på 15 % af den del af den samlede arv, der ligger ud over bundfradraget på 264.800 kr. Beløbet tilfalder statskassen og betales, når boopgørelsen er afleveret.

ARV TIL ANDRE END DEN NÆRMESTE FAMILIE
Tilfalder arven andre end afdødes nærmeste slægtninge i op- eller nedadgående linje, skal der ud over boafgiften betales en tillægsboafgift på 25 %. Tillægsboafgiften beregnes uden bundfradrag, men efter at de 15 % boafgift er trukket fra. Med boafgift og tillægsboafgift skal arvinger altså betale 36,25 % i afgift, hvis de ikke er i familie med afdøde i op- eller nedadgående linje.

Der skal i forbindelse med boets udlevering eller afslutning betales en retsafgift:
Boudlæg: 500 kr.

Er afdødes samlede formue lavere end 15.000 kr., eller var afdøde under 18 år, bortfalder retsafgiften.
Ægtefælleudlæg: 500 kr.
Uskiftet bo: 500 kr.
Privat skifte og bobestyrerbo: 2.500 kr.

Overstiger bobeholdningen 1 mio. kr., skal der betales yderligere 6.500 kr.
Hos LRP står en række uvildige eksperter klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om dødsboer, boopgørelser, boafgifter og retsafgifter. Du er velkommen til at kontakte os for en personlig gennemgang af din sag.

< TILBAGE TIL OVERSIGTEN
Skifteretten får automatisk besked Klædt på til den rigtige beslutning Boudlæg og ægtefælleudlæg Uskiftet bo Privat skifte Bobestyrerbo Boafgift og retsafgifter

Vil du vide mere? Kontakt en af os

Anders Tornbjerg Andersen
Advokat (L)
Direkte: 79 25 30 14
Mobil: 20 20 70 17
Mail: ata@lrp.dk
LÆS MERE OM ANDERS HER >
Anne Koch
Advokat
Direkte: 79 25 30 17
Mobil: 51 29 28 50
Mail: ak@lrp.dk
LÆS MERE OM ANNE HER >
Evan Herrig
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 52
Mobil: 20 45 36 45
Mail: eh@lrp.dk
LÆS MERE OM EVAN HER >
Henrik Klougart
Advokat
Direkte: 79 25 30 53
Mobil: 40 32 13 11
Mail: hk@lrp.dk
LÆS MERE OM HENRIK HER >
Jytte Storgaard
Advokat (H)
Direkte: 79 25 30 36
Mobil: 23 38 59 09
Mail: jst@lrp.dk
LÆS MERE OM JYTTE HER >
Mette Hyldgaard
Advokat
Tlf.: 79 25 30 00
Mail: mh@lrp.dk
LÆS MERE OM METTE HER >
Pernille Bøgh
Advokat
Direkte: 79 25 30 54
Mobil: 31 19 86 84
Mail: pb@lrp.dk
LÆS MERE OM PERNILLE HER >