Dødsbobehandling

Skifteretten får ikke længere automatisk besked

Fra den 15. november 2022  skal krav, tilgodehavende og fordringer i alle dødsboer anmeldes via Skifteportalen. På Skifteportalen vil du kunne søge efter afdøde, hvis du kender vedkommendes CPR nr., og dermed finde ud af hvilken retskreds bopælen hører under.

Hvis du ikke anmelder via Skifteportalen, inden proklamafristens udløb på 8 uger, mister du dit krav. Under særlige omstændigheder kan skifteretten fritage dig fra at anvende Skifteportalen.

Spørgsmål kan rettes til advokat Anders Tornbjerg på mail ata@lrp.dk 
 

Klædt på til den rigtige beslutning

Skifteretten beslutter, hvordan et bo skal behandles, ud fra den konkrete situation. Afdødes formueforhold og arvingernes ønske til behandlingsmåde spiller ind på beslutningen, og det samme gør afdødes eget ønske, hvis det fx er nævnt i et testamente. Det kan være en vanskelig proces at håndtere et dødsbo og svært at gennemskue, hvilken skifteform der er den bedste i netop jeres tilfælde. LRP hjælper dig med at indhente de relevante oplysninger om arvinger og formue, ligesom vi hjælper dig med at tage den bedste beslutning om, hvordan I som arvinger foretrækker dødsboet behandlet. Du er velkommen til at kontakte os for en snak om din aktuelle situation, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning.

LRP er medlemmer af Danske Arveretsadvokater, der er en forening for advokater med speciale i arveret og behandling af dødsboer. På denne side har vi samlet lidt information, der kan være nyttig læsning for dig, der står med et dødsbo.
 

Boudlæg og ægtefælleudlæg

Hvis den afdøde kun efterlader sig begrænsede aktiver, kan boet sluttes med det, der kaldes et boudlæg. Begrænsede aktiver betyder i denne sammenhæng, at afdødes samlede formue er på mindre end 49.000 kr. (2023-sats), når udgifter til begravelse, boets behandling og gæld sikret ved pant er trukket fra. Hvis boet afsluttes med et boudlæg, vil skifteretten udlevere arven til arvingerne uden at gå nærmere ind i afdødes gæld, fordi afdøde efterlader sig så få aktiver, at det ikke kan betale sig at sætte gang i en egentlig bobehandling. 

Vilkår ved ægtefælleudlæg 
Hvis afdøde var gift, og ægtefællernes samlede formue inklusive udbetalinger fra livsforsikringer, pensionsordninger og lignende ikke overstiger 850.000 kr. (2023-sats), kan den efterlevende ægtefælle få udleveret afdødes aktiver uden at skulle dele med andre arvinger og mod at påtage sig at hæfte for afdødes gæld.

Før skifteretten laver et ægtefælleudlæg, kan der indrykkes en annonce i Statstidende, hvori afdødes kreditorer opfordres til at henvende sig inden for en frist på otte uger. På den måde får den efterlevende ægtefælle et indblik i, hvad den afdøde har af gæld, før han eller hun siger ja til et ægtefælleudlæg. Når en kreditor ikke at anmelde sit krav inden for fristens udløb, har vedkommende som udgangspunkt mistet retten til at kræve dækning for gælden.

LRP kan hjælpe dig med råd og vejledning i alle spørgsmål om boudlæg og ægtefælleudlæg. Kontakt vores eksperter for en saglig vurdering i din konkrete sag.

Uskiftet bo

Var afdøde gift, kan den længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager alle aktiver uden at skulle dele med børnene og dermed får en slags henstand med udbetaling af arven efter førstafdøde. Den ægtefælle, der lever længst, påtager sig dog også at hæfte for en eventuel gæld, som afdøde efterlader sig, ligesom længstlevende indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling.

Du bør derfor kun vælge at sidde i uskiftet bo, hvis du har et godt overblik over din afdøde ægtefælles økonomiske forhold. Du kan vælge at indrykke en annonce i Statstidende, hvor du opfordrer din afdøde ægtefælles kreditorer til at melde sig med de krav, de måtte have. Dermed får du en idé om din afdøde ægtefælles gæld, før du eventuelt siger ja til at sidde i uskiftet bo.

Få samtykke til uskiftet bo, hvis I har børn fra tidligere forhold 
Efterlader afdøde sig særbørn fra tidligere forhold, er det en betingelse for at kunne sidde i uskiftet bo, at særbørnene giver deres samtykke. Fælles børn og længstlevendes særbørn skal ikke give samtykke.

Du skal være opmærksom på, at den længstlevende af jer ikke kan gifte sig igen, før det uskiftede bo er skiftet. Har du yderligere spørgsmål om at sidde i uskiftet bo? Så kontakt LRP til en snak om, hvordan du og din ægtefælle bedst kan sikre hinanden ved dødsfald.

Privat skifte af dødsbo

Er værdien af afdødes ejendele højere end den gæld, som afdøde efterlader sig, og er alle arvingerne enige om, at de selv vil stå for behandlingen af døsboet, kan det være en mulighed at få boet udleveret som et privat skifte. Ejede afdøde en ejendom, som skal sælges ud af boet, vil skifteretten dog også stille krav om, at der i boet er penge nok til at betale de løbende udgifter vedr. ejendommen og boet i øvrigt, hviket vil sige eks. begravelsudgifterne. Det betyder, at er der en ejendom i boet, vil man kun kunne få et privat skifte, hvis afdøde samtidig efterlod sig penge i banken. Er dette ikke tilfældet, vil boet i stedet blive udleveret til en bobestyrer - se nærmere herom under bobestyrerbo.

Får I udleveret boet som privat skifte, skal der indrykkes en annonce i Statstidende, hvor den afdødes kreditorer opfordres til at stå frem med de krav, de måtte have mod den afdøde. Gør kreditor ikke det inden en frist på otte uger, har han eller hun som udgangspunkt mistet sin ret til at få indfriet gælden.

Del først ud af arven efter annoncering i Statstidende 
Viser det sig i løbet af de otte uger, at afdøde har mere gæld, end I regnede med, eller at der er mere gæld end værdi i boet, kan I som arvinger vælge at bakke ud af det private skifte og lade boet overgå til en bobestyrer. Her er det eneste krav, at I endnu ikke er begyndt at dele den afdødes aktiver, når man ser bort fra almindeligt indbo.

I skal altså vente, til boet har været annonceret i Statstidende i otte uger, før I begynder at dele ud af boets væsentlige aktiver. Når de otte uger er gået, har I overblik over boets økonomiske situation og kan begynde at overveje, om boets aktiver skal sælges eller indgå i en af arveandelene.

Åbningsstatus og boopgørelse 

Når de otte uger er gået, og I er klar til at gå i gang med det private skifte, begynder I med at lave en åbningsstatus, der skal sendes til skifteretten og til SKAT. Af åbningsstatussen skal fremgå de aktiver og passiver, som afdøde havde på dødstidspunktet. Når I har fået afviklet afdødes aktiver, lukkes boet med en boopgørelse, hvor aktiver og passiver igen fremgår sammen med de indtægter og udgifter, der eventuelt er kommet til i løbet af bobehandlingsperioden.

Kontakt specialisterne hos LRP for yderligere råd og vejledning om privat skifte, annoncering i Statstidende og udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.

Bobestyrerbo

En lang række faktorer spiller ind, når skifteretten beslutter, hvordan et bo skal behandles. Skifteretten vil typisk udlevere boet til behandling hos uvildig bobestyrer, fx en advokat, hvis:

• En af arvingerne beder om, at boet behandles af en bobestyrer.
• Boet må antages at være insolvent.
• Alle arvingerne er under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
• Alle arvinger er repræsenteret ved en værge eller en skifteværge.
• Afdøde i et testamente har bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer.
• Boet ingen arvinger har, eller der er usikkerhed om, hvem der arver.
• Der ikke inden for rimelig tid er truffet en beslutning om, hvordan boet skal behandles.

Justitsministeriet har udpeget en række advokater i hver enkelt retskreds, som fungerer som autoriserede bobestyrere. Advokaterne og det personale, de har ansat, har alle lang erfaring med behandling af dødsboer. Bobestyrerens arbejde består i at finde ud af, hvem der skal arve afdøde, hvad afdøde efterlod sig af aktiver og gæld, og hvad der skal ske med aktiverne.

Bobestyreren skal være opmærksom på arvingernes ønsker 

Udlevering af et bo til en bobestyrer betyder, at bobestyreren herefter bestemmer, hvad der skal ske med boet. Bobestyreren har dog pligt til at forelægge væsentlige spørgsmål for arvingerne, og i praksis giver denne del af bobehandlingen yderst sjældent anledning til problemer.

Bobestyreren sørger for, at der indrykkes en annonce i Statstidende, hvori afdødes kreditorer opfordres til at stå frem med de krav, de måtte have mod afdøde. Anmelder en kreditor ikke sit krav inden for en frist på otte uger, har vedkommende som udgangspunkt mistet retten til at kræve dækning. Når de otte uger er gået, laver bobestyreren en åbningsstatus, der sendes til skifteretten og til SKAT. Af åbningsstatussen skal fremgå de aktiver og passiver, som afdøde havde på dødstidspunktet.

Kontakt os ved spørgsmål om bobehandling
Når bobestyreren har fået afviklet afdødes aktiver, lukkes boet med en boopgørelse, hvori aktiver og passiver igen fremgår sammen med indtægter og udgifter, der er kommet til i løbet af bobehandlingen. Boopgørelsen sendes til skifteretten og til SKAT, der har tre måneder til at godkende opgørelsen. Når opgørelsen er godkendt, opkræver skifteretten boafgiften. Arven vil herefter blive udbetalt til arvingerne. Hos LRP er vi flere advokater, der af Justitsministeriet er udnævnt som autoriserede bobestyrere. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til dødsboer og bobehandling.

Boafgift og retsafgifter

Hvis den afdødes formue er større end 321.700 kr. (2023-niveau), når begravelse, gæld og omkostninger til bobehandlingen er betalt, skal I som arvinger fra den nærmeste familie betale en boafgift på 15 % af den del af den samlede arv, der ligger ud over bundfradraget på 321.700 kr. Beløbet tilfalder statskassen og betales, når boopgørelsen er afleveret.

Arv til andre end den nærmeste familie 
Tilfalder arven andre end afdødes nærmeste slægtninge i op- eller nedadgående linje, skal der ud over boafgiften betales en tillægsboafgift på 25 %. Tillægsboafgiften beregnes uden bundfradrag, men efter at de 15 % boafgift er trukket fra. Med boafgift og tillægsboafgift skal arvinger altså betale 36,25 % i afgift, hvis de ikke er i familie med afdøde i op- eller nedadgående linje.

Der skal i forbindelse med boets udlevering eller afslutning betales en retsafgift:
Boudlæg: 0 kr.

Er afdødes samlede formue lavere end 15.000 kr., eller var afdøde under 18 år, bortfalder retsafgiften.
Ægtefælleudlæg: 0 kr.
Uskiftet bo: 0 kr.
Privat skifte og bobestyrerbo: 1.500 kr.

Overstiger bobeholdningen 1,5 mio. kr., skal der betales yderligere 9.000 kr.
Hos LRP står en række uvildige eksperter klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om dødsboer, boopgørelser, boafgifter og retsafgifter. Du er velkommen til at kontakte os for en personlig gennemgang af din sag.

Åbningsstatus

Proklamafristen ( den frist kreditorer har til at anmelde deres krav i boet ) udløber efter 8 uger. Herefter skal der udarbejdes en åbningsstatus. En åbningsstatus er en oversigt over afdødes aktiver og passiver, og denne skal bruges til at vurdere om boet er solvens eller insolvent samt hvorvidt boet er skattepligtigt eller ej. Af åbningsstatussen skal fremgå de aktiver og passiver, som afdøde havde på dødstidspunktet. Aktiverne kan eksempelvis omfatte penge, værdipapirer, bankeindeståender, løsøre, ejendomme, biler mv., mens passiver omfatter al gæld i boet samt begravelsesudgifter mv.

Alle boets aktiver skal angives til handelsværdien i åbningsstatussen.

Hvis afdøde var gift på dødstidspunktet og der i ægteskabet var delingsformue (fælleseje), skal den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver også angives i åbningsstatussen.

Hvis åbningsstatus ikke afleveres senest 6 måneder efter dødsdagen (gælder ved forenklet privat skifte eller privat skifte), kan skifteretten bestemme, at boet skal overgå til et bobestyrerbo, hvor en bobestyrer behandler boet.

En åbningsstatus kan med fordel udarbejdes af en advokat, der har ekspertise på området. På den måde bliver åbningsstatussen retsvisende og brugbar til den senere boopgørelse. Det er dog ikke et krav, at en advokat udarbejder åbningsstatussen.

Arv og gæld

Mange kender udtrykket ”at vedgå arv og gæld”, men de færreste ved, at den måde dødsboet behandles på, er afgørende for, om arvinger hæfter for afdødes gæld. Ved et boudlæg eller ved et bobestyrerbo hæfter arvinger ikke for afdødes gæld. Arvingerne hæfter derimod for afdødes gæld ved uskiftet bo, privat skifte, ægtefælleudlæg og forenklet privat skifte.

Viser det sig, at boet i et privat skifte er insolvent, kan arvingerne frigøre sig for gældshæftelsen ved at benytte udbakningsreglen, hvorefter boet tages under bobehandling ved en bobestyrer som et insolvent bo. I den forbindelse skal arvingerne tilbagelevere den berigelse/arv, som de har modtaget.

Arvingerne kan dog ikke frigøre sig ved at tilbagelevere det modtagne i en situation, hvor arvingerne har delt og forbrugt arven uden at sikre sig, at boet var solvent, og uden at sikre sig, at alle kreditorer har fået deres penge. I sådan en situation hæfter arvingerne derfor fortsat gælden.